Træning / Holdtræning – træning med plads til dig

Hos Hvalsø Fysioterapi tilbyder vi forskellige former for holdtræning, hvor der er fokus på kvalitet, tryghed og mulighed for at tilpasse træningen til den enkelte. Uanset om du har smerter, en kronisk lidelse, er i gang med genoptræning eller blot ønsker at holde dig stærk og aktiv, har vi et hold, der kan passe til dig.

Der er naturligvis også mulighed for individuel træning med terapeuten. Eks. Genoptræningsforløb efter skade eller operation, eller hvis der blot er behov for en mere krævende indsats.

Kontakt os allerede i dag!

Kontakt os via telefon, mail eller ved at udfylde formularen.

Ryghold

Et hold for dig, der oplever problemer med ryggen eller ønsker at forebygge tilbagevendende rygproblemer. Træningen har fokus på styrke, bevægelighed, stabilitet og på at gøre dig bedre i stand til at klare hverdagens aktiviteter.

GLA® for hofte og knæ

Et struktureret træningsforløb for dig med slidgigt i hofte eller knæ. Træningen kombinerer viden om artrose med målrettede øvelser, der kan styrke musklerne, forbedre funktionen og gøre det lettere at være aktiv i hverdagen.

Neurologisk træning

Vi tilbyder træning for mennesker med neurologiske sygdomme og følger efter neurologiske skader – eksempelvis Parkinson, sclerose og apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen). Træningen tilpasses den enkeltes udfordringer og har fokus på blandt andet styrke, balance, koordination, bevægelighed og funktion.

Qi gong

Meditation i bevægelse.

Langsomme flydende bevægelser der stimulerer led, organer og nervesystemet.

Giver energi og nedbringer stress.

Små hold og åben træning

Har du andre behov, er der mulighed for at træne på mindre hold med øvelser tilpasset netop dig. Vi tilbyder også åbne hold, hvor du følger dit eget træningsprogram og kan arbejde målrettet med dine personlige mål.

Fleksibilitet og fysioterapeut tæt på

Alle vores hold er fleksible. Du kan træne i perioder og holde pauser, når livet eller kroppen har brug for det – uden at miste din plads på holdet. På alle hold er der altid en fysioterapeut til stede, som følger træningen, svarer på spørgsmål og hjælper med at korrigere og tilpasse øvelserne efter behov.

Du behøver derfor ikke passe ind i et fast træningssystem – træningen tilpasses dig.

Sammen finder vi et passende niveau, hvor du gradvist kan øge din aktivitet. Vi arbejder med relevante øvelser og træning, der tilpasses dine symptomer og din situation. Målet er ikke blot at få det bedre i træningslokalet, men at du langsomt kan vende tilbage til en hverdag, der hænger sammen – hvad enten det handler om arbejde, uddannelse, motion, fritidsaktiviteter eller familieliv.

Du behøver ikke selv finde vejen tilbage. Vi hjælper dig med at finde det rigtige niveau og tage skridtene derfra.

+45 23 23 92 86 Send mail